Information om kørekort

Vi har modtaget følgende retningslinjer fra Holbæk kommune:

Nye regler for fornyelse af kørekort for borgere over 75 år

 Med virkning fra den 1. juli 2017 er der ikke længere særskilt krav om fornyelse af gruppe 1 kørekort ved det fyldte 75. år eller efterfølgende. Alle kørekort, der udstedet til gruppe 1 (alm. bil, motorcykel, stor knallert mv.), vil fremover have en gyldighed på 15 år

DOG GÆLDER FØLGENDE UNDTAGELSER:

Punkt 1:

Er hidtidige kørekort begrænset på grund af helbredsmæssige forhold, skal ny lægeattest vedlægges ansøgning om fornyelse af kørekort.

Punkt 2:

Der kan på kørekortskontoret opstå tvivl om hvorvidt kørekortet er begrænset på grund af helbred.

Dette sker hvis det af tidligere kørekortsattest fremgår, at der er helbredsmæssige forhold, der har været forelagt Styrelsen for patientsikkerhed.

I denne situation sender kommunen sagen til behandling hos politiet, der afgør om der skal foreligge lægeattest.

 

For førere af motorkøretøjer i gruppe 2 er de hidtidige regler fortsat gældende og der vil fortsat skulle indleveres lægeattest ved fornyelse af kørekort.

Alle kørekort, der er udstedt før den 18. januar 2013, udløber senest den 19. januar 2033 uanset den påførte udløbsdato og uanset indehavers alder.

Se i øvrigt Ældresagen.