Konsultationstyper

Konsultation ved læge

  • Du kan bestille tid til konsultation via hjemmesiden ved at klikke på “selvbetjening” til højre her på siden, eller via bjælken under kontakt. Vær opmærksom på, at der kan bookes 3 måneder frem.
    Der kan ikke bookes tider til 1. graviditetsundersøgelse, spiraloplægning samt attester. Tider til dette bookes via sekretæren i deres telefontid.
    Der skal så vidt muligt bookes tid hos egen læge.
  • Du kan også bestille tid telefonisk i telefontiden mellem kl. 9.00-12.00
  • Husk at medbringe dit sundhedskortskort. Ved dit barns konsultation skal barnets sundhedskort medbringes.

Konsultation ved sygeplejerske

  • Du kan bestille tid telefonisk mellem 9.00 – 12.00
  • Vores sygeplejersker udfører konsultationer indenfor de kroniske sygdomme (sukkersyge, rygerlunger og forhøjet blodtryk), tilbyder kostsamtaler samt rygestopsforløb og klarer tillige sårpleje, øreskylninger, lungefunktionsundersøgelser og lignende.

Konsultation i laboratoriet

  • Du kan bestille tid telefonisk mellem 9.00 – 12.00
  • Laboratorieprøverne skal være ordineret af læge enten i lægehuset eller via sygehusafdeling eller speciallæge.
  • Bioanalytikerne tager blodprøver, laver INR-målinger, urinundersøgelser, mikroskoperer og håndterer prøver der skal sendes til centrallaboratorierne.

E-mailkonsultation

  • E-mailkonsultation kan bruges, hvis du har korte præcise spørgsmål til din læge, som kan klares med kort svar.
  • Svar på på E-mailkonsultation inden for ca. 5 dage
  • E-mailkommunikation må ikke bruges i akutte tilfælde, da skal du ringe til klinikken.
  • Du kan via e-mail få korte svar på rutineprøver.
  • Du kan komme til e-mailkonsultation ved at trykke på “selvbetjening” til højre.

Telefonkonsultation

  • Der er telefonkonsultation ved læge dagligt mellem kl. 8.00 – 08.30.
  • Telefonkonsultationen bedes anvendt ved akut opstået sygdom, samt ved anmodning om hjemmebesøg.
  • Der kan i telefonkonsultationstiden også gives korte svar på specielle prøver og undersøgelser efter aftale.
  • Medicinfornyelse og tidsbestilling bedes foretaget ved sekretærerne i tidsrummet kl. 9.00 – 12.00.
  • I perioder er der meget belastning på telefonen og der kan derfor forekomme lang ventetid. Det beklager vi; men her kan hjemmesiden og e-mailkonsultation med fordel benyttes i stedet.